Afspil video

Fugtserum

Hh 30ml

Med mit Hh fugtserum får du hyaluronsyre og peptider til den ultimative fugtbinding og genopbygning af huden. Jeg har valgt 3 forskellige peptider, så vi både arbejder med elasticitet, collagen og rynke og arvæv reduktion. For om du tænker anti-aging, arvæv, akne eller andet, så er fugt og genopbygning essentielt for din hud.

Hyaluronsyre syntetiseres lokalt i vævene og binder vand til huden, hvor peptider binder aminosyrerne sammen og hjælper dig med at danne nye hudceller. Vil du læse mere om mit nørderi, med de hyaluronsyrer og peptider, som mit fugtserum er sammensat af? Så hop ned og læs mere under fanen “virkning”.

520,00 kr.

520,00 DKK equals ~799,00 NOK
520,00 DKK equals ~829,00 SEK
520,00 DKK equals ~75,00 EUR

På lager: 2176 på lager

Hør mere om produktet fra Raz

raz-optimized

Produktinformationer

Hyaluronsyre dannes i din binyrebark, og kroppen bruger det til at binde vand. Du består som bekendt af 70% vand og det skvulper ikke, når du går, hvilket er ret smart. Der er f.eks 1% hyaluron i dine øjne, og mere i dine led og organer end i dine muskler. Jo ældre vi bliver, jo mindre danner vi selv, og da en gennemfugtet hud ikke er lige så vigtig for kroppen som fugt til hjernen eller andre organer, så er det huden der bliver prioriteret til sidst. Det kommer til udtryk ved en tør hud med fine, tørre linjer –  men det kan vi heldigvis afhjælpe med min Hh.

Hyaluron kommer i forskellige kemiske kædebindinger på mellem 400 til 2000 KiloDalton, eller kDa. KiloDalton er måden vi vejer atommasseenheder. Det er altså vægten eller massen på partiklerne af atomar størrelse. Lad mig bare sige, at det er virkelig småt, men også virkelig vigtigt, for det bestemmer, hvordan hyaluronen opfører sig i din hud.

Hyaluron deles i den korte binding på omkring 400 dKa, den mellemste på omkring 1100 dKa og den lange på omkring 2000 dKa. Jeg vil have en hyaluron sammensætning så tæt på den, der dannes af kroppen selv, da denne vil have de bedste forhold til at virke optimalt for din hud. Derfor har jeg valgt:

  • 0,2% af den korte for at binde så meget fugt som muligt og for at trænge langt ned i huden.
  • 0,2% af den mellemste for at binde fugten så længe som muligt og for at binde den korte i længere tid.
  • 0,6% af den lange for at danne en barriere og udglatte de fine linjer.

Kan man ikke bare bruge meget mere? Nej, det kan man desværre ikke. Det viser sig at have den modsatte virkning: At hyaluronen vil trække fugten væk fra huden og efterlade den endnu mere udtørret end før. Du ser det måske ikke før år efter, men det er derfor vi aldrig må hvile på laurbærrene, men derimod stadighed forske i, hvad der er mest optimalt for din hud. Korrekt sammensat vil hyaluronen være medvirkende til, at din hud selv danner mere fugt, collagen og elastin og derfor er det fantastisk at tilføre peptider. Og det er netop det, som vi ønsker.

Vi må ikke oversimplificere hyaluron sammensætningen. Jeg ved, at der er enkelte producenter der kæmper en kamp om, hvem der har den højeste procent af hyaluron i deres produkt – eller påstår, at der ingen grænser er for, hvor meget lavmolykullær hyalorun de må komme i deres produkt. Dette er, efter min mening og viden, ikke korrekt. Jeg vil gerne henvise til mere viden:

Først en videnskabelig. Jeg giver dig blot en enkelt:
https://www.researchgate.net/publication/298420271_Hyaluronic_Acid_in_Inflammation_and_Tissue_Regeneration
Derefter en mere populær videnskabelig til nemmere læsning:
https://www.thecut.com/2019/06/can-you-ever-use-too-much-hyaluronic-acid.html

Peptider – poppet kan man sige, at det er bindeleddet mellem aminosyrer til dannelse af nye hudceller. Huden bruger dem til dannelse af sine forskellige typer hudceller. De er små, men alligevel så store, at de kun kan penetrere huden, hvis denne er fugtet ordentligt igennem. Det er derfor, at vi i branchen ofte binder hyaluron sammen med peptid.

Jeg har valgt de tre, som forskningen viser, at huden har størst gavn af, når vi ønsker gendannelse af ny hud. Jeg har delt dem i følgende:

  • Tripeptide, som huden bruger til dannelse af ny collagen.
  • Tetrapeptide, som huden bruger til dannelse af elasticitet.
  • Hexapeptide, som huden bruger til regenerering og anti age.

Elsker du peptider som jeg, så husk at alt forskning viser, at de kun kan trænge ned i huden med en formulering, der indeholder masser af fugt/hyaluron.

Kom 3-4 dråber hyaluron ud på fingerspidserne og fordel det i hele ansigtet – morgen og aften. Derefter kan du bruge din ansigtsolie eller din creme.

Kom gerne A-retinoid ovenpå om aftenen på for en endnu større regenererende effekt – især ved alderdomstegn, rynker, solskader, akne, urenheder, hudorme mv. vil denne behandling gøre underværker.

Mix med andre produkter for større effekt:

  • A-retinoid om natten ovenpå Hh vil få huden til at regenerere imens du sover.
  • E-vitamin om dagen ovenpå Hh vil hjælpe med at mindske arvæv.
  • Rh ovenpå Hh vil være en fantastisk kombination for dig, der vil fugte huden maksimalt, og som elsker olier.
  • Face Cream Rich ovenpå Hh for dig, der har tør hud eller akne.
  • Face Cream Calm ovenpå Hh for dig, der skal have ro på en irriteret, inflammativ hud.
Aqua, Glycerin, C12-15 Alkyl Benzoate, Sodium Hyaluronate (Low), Sodium Hyaluronate (Medium), Sodium Hyaluronate (High), C18-36 Acid Glycol Ester, C18-36 Acid Triglyceride, Tribehenin, Ethylhexylglycerin, Chlorella Vulgaris Extract, Ceramide NG, Palmitoyl Tripeptide-1, Palmitoyl Tetrapeptide-7, Palmitoyl Hexapeptide-12, Tocopheryl Acetate, Ammonium, Acryloyldimethyltaurate/VP Copolymer, Sorbitan Laurate, PEG-10 Phytosterol, Benzoic Acid, Dehydroacetic Acid, Phenoxyethanol.

I gamle dage ekstraherede man hyaluron fra hanekam og koøjne. Jeg får det fra hyper vandholdige planter og rødder såsom skorzonerrødder og jordskok – begge vildtvoksende i den nordiske natur.